KIRSTEN HOLM
(født 1946)
Indlejrede objekter fra naturen
I Kirsten Holms keramiske værker indlejres objekter fra naturen. Det er især fra havet og på stranden hun finder sine objekter og henter sin inspiration. De udvalgte objekter - en sten, et fossil eller en muslingeskal, bliver brugt som faktiske elementer i værkerne så de helt særlige æstetiske særpræg bliver videreført i værkernes udformning. Ofte indbrændes der tang og andre maritime organiske materialer i overfladen, hvor reminiscenserne bliver del af den ydre æstetik.
Krukken som et symbol på sjælen
Kirsten Holms unika keramik har helt særegne æstetiske og skulpturelle kvaliteter. Det er krukken hun medierer over, og i billedkunsthistorien bliver krukken ofte benyttet som symbol for sjælen. Krukken står som en fysisk beholder for det immatrielle; sjæl eller ånd, og i Kirsten Holms smukke krukker bliver naturen og tidens tand besjælet og næsten udødeliggjort.
Æstetik fra grænselandet imellem stranden, land og hav
Kirsten Holms værker står alle som forskellige æstetiske variationer over vor fælles geologiske, morfologiske og dels biologiske historie. Det er fra stranden i grænselandet mellem land og hav, at Kirsten Holm finder sine udvalgte objekter og henter sin æstetik fra. Stranden kan ses på som en overgangssone mellem land og hav, der ofte benyttes i billedkunsten som symbol sjælelig transformation og transcendens. Værkerne giver os som beskuere således muligheden for at meditere over vor egen forbindelse med naturens mere faste elementer. Som kontrast til en ellers travl hverdag, kan disse smukke kunstværker, minde os om det tidløse og evigtvarende, men også forgængelige sider af tilværelsen.
Baggrund
Kirsten Holm (f.1946) Bor og arbejder i Hinnerup og delvist også på Læsø. Hun e købt ind af Statens Kunstfond, og er blandt andet repræsenteret på Danmarks Keramikmuseum CLAY og Keramikmuseum Berlin. Materiale: Raku, pit og muffelbrændte unika krukker.