Mette Rix - Galerie Parnasse

METTE RIX

”Erindringsblomster”

Første udstilling i galleriet i 2021 er Mette Rix ”Erindringsblomster” – en udstilling hvor værker på hhv. papir og silke indtager galleriet på en helt særlig og graciøs måde. Det seneste år har Mette Rix haft især blomsten som motiv. Lige fra det spæde knop-stadie hen over tiden hvor blomsten står i alt sin pragt, til slutstadiet hvor den har mistet livet og er visnet. Mettes værker symboliserer refleksioner over livets forgængelige sider og viser samtidig skønheden i naturens livscyklus.

Udstillingen åbnes kl 11.30 af Mettes helt specielt gode ven; Sten Hassing Møller
CEO Team Players Talent Agency

På åbningsdagen er det muligt at hilse på Mette Rix. Musiker og komponist Johannes Smed underholder med musikalske stemningsbilleder og galleriet byder på kølig rosé.

Vi overholder naturligvis alle COVID-19 restriktioner. Vi har en skøn gårdhave, hvor du/I, hvis der er for mange gæster i galleriet, kan tage plads og nyde et glas vin.

Udstillingen varer til og med lørdag 12. juni 2021.

Vi glæder os meget til at se jer!

Åbningstider;

Tirsdag-fredag kl. 10-17.30

Lørdage kl. 10-15


Mange hilsner
Galerie Parnasse

Anne Marie Vestland & Co.