David Hancock
(Manchester, England 1973)
David Hancocks værker forsøger at indfange den psykologiske kløft mellem vores fysiske verden og de psykologiske tilstande, vi oplever den igennem. Han opnår dette ved at male i flere tableauer. De gengives i en hyper-realistisk verden, der males direkte fra opsætninger af stilleben i miniature. Den malede overflade brydes af en indtrængen ind i en onlineverden med abstrakte manipulationer af skildringer, der forenes med stillebensobjekter.
De centrale temaer i Hancocks værker træder tydeligt frem: onlineidentiteter, fejlslagen utopi, anakronistiske metoder og eskapistiske samfund. Alligevel har hans arbejde i disse temaer rødder i traditionelt maleri, hvor de betydelige elementer er hentet fra historiske kunstværker, kilder og temaer. Disse kommer dog til udtryk gennem brugen af komposition, mimik eller objekter i et forsøg på at indfange den fortsatte relevans ved maleriet og dets evne til at kommunikere inden for udbredelsen af digitale medier.
David Hancock er uddannet på Manchester Metropolitan University i 1996 og har siden da udstillet en lang række steder. Hans værker er blevet vist på et antal prominente udstillinger såsom John Moores 21, Young Masters og BP Portrait Prize. Han har derudover udstillet på egen hånd og sammen med andre kunstnere i Storbritannien og Europa samt i New York, Los Angeles, Shanghai og Hong Kong. David har desuden en PhD-grad fra University of Salford.
Hans soloudstillinger har blandt andet kunne ses på Wolverhampton Art Gallery, Touchstones, Rochdale, og 20-21 Visual Arts Centre i Scunthorpe samt på Ruskin Gallery, Cambridge.