Eske Touborg
Eske Touborg er en autodidakt kunstner, forfatter og projektleder uddannet fra Kaospiloterne i 2021 født og opvokset i Aarhus.
..........
Eske Touborg er kropsliggjort energi. Som en hyperparat figur fra et arkadespil bevæger han sig
hjemmevant mellem kunst, design og sociale begivenheder. Den slags opførsel smitter af, når man
skaber billeder. Eskes værker er præget af en frenetisk energi, en slags malerisk ADHD minus det
koncentrationsbesvær der ellers karakteriserer diagnosen.
I dette perspektiv virker Eskes visuelle univers tilpas grænseløst. Verden er hans lærred og man får
fornemmelsen af en kunstner, der ønsker at berige de omgivelser han passerer gennem og de
steder livet inviterer ham hen. Indtil videre er det blevet til alt fra hverdagsmotiviske
udsmykninger af en afdeling i psykiatrien, Big Bang som graffiti community værk, en gigantisk haj
på en husgavl og allehånde havdyr spredt ud over byernes tunneller og facader.
Vi befinder os altså i et univers udspændt mellem det grænseløse og det disciplinerede, når vi
kigger ind i Eskes billedværk. Derfor er det heller ikke overraskende, at den seneste
værkproduktion har kastet øjnene på Sumobrydning, en sportsgren der i den grad kropsliggør
ekstremerne. Sumo er en paradoksal nationalsport for et land, der ellers præges af en underspillet
og diskret kultur. Her mødes den professionelle dedikation med en mytologisk dyrkelse af styrke,
alt sammen i skikkelse af brydernes enorme kroppe.
Eske indfanger sumo-kulturen i sine værker og skriver sig dermed ind i en lang grafisk tradition for
at afbilde det fascinerende fænomen. Hovedinteressen i sumo stammer fra rejser til Japan, men
på flere måder virker det logisk, at netop denne motivverden fylder hos Eske. Den er et ekko af
den larger-than-life kvalitet, man finder i hans kunst og et billede på hans åbne nysgerrighed på
verden.
Peter Ole Pedersen
Kunsthistoriker, ph.d.




DANSHI (dreng)I, olie på lærred, 70x45 cm

DANSHI (dreng)II, olie på lærred, 70x45 cm

DANSHI (dreng)III, olie på lærred, 70x45 cm

DANSHI (dreng)IV, olie på lærred, 70x45 cm

DANSHI (dreng)IV, olie på lærred, 70x45 cm

DANSHI (dreng)V, olie på lærred, 70x45 cm

IKIGAI, IKIGAI, olie på lærred, 160x200 cm

IDAI (Storhed), olie på lærred, 60x60 cm

MATCHI (kamp) I mixed media på papir, 29,7x41,7 cm

MATCHI (kamp) II mixed media på papir, 29,7x41,7 cm 1,7 cm

MATCHI (kamp) mixed media på papir, 29,7x41,7 cm 1,7 cm

MATSU (vente) mixed media på papir, 29,7x83,4 cm

MATCHI (kamp) IV mixed media på papir, 41,7x29,7 cm

SHIBUI (something that has aged gracefully), olie på lærred, 90x120 cm

KOMOREBI (the light that filters through the trees), olie/acryl på lærred, 160x200 cm

MATCHI (kamp) IV mixed media på papir, 41,7x29,7 cm

NICHIBOTSU (sundown) kul/kridt på papir, 160x460 cm

Art Print - Ikigai - 70x50 cm

Art Print - Ikigai - 70x50 cm