UDSTILLING
THE WOMEN & THE WONDERS OF NATURE
Det er en stor glæde at kunne invitere til udstillingen THE WOMEN & THE WONDERS OF NATURE hvor tre af galleriets meget skattede kunstnere viser helt nye og meget spændende værker. De tre kunstnere arbejder alle med organiske former dog med/på vidt forskellige materialer – vi kommer tll at se værker på plantefarvede lærreder, unikategninger på håndgjort papir, portrætter på ler og de smukkeste tableauer med efekter fra naturen...
Fernisering lørdag 7. maj kl. 12-16
Det er muligt at hilse på kunstnerne på ferniseringsdagen. Vi byder på glas kølig rosé. Udstillingen varer til og md 28. maj 2022Vi ses!
På et værksted syd for Aarhus med hylder fyldt med underlige fund og naturmaterialer arbejder Lene Vidding på sine nye værker i serien Redivivus. Der hænger tørrede blomster ned fra loftet over det store arbejdsbord, og her er både æg, grene, knogler og kranier fra forskellige dyr.
I et hjørne af det lyse værksted står der en rød sofa. Her sidder jeg med en stor kop kaffe i hånden og kigger ud over havet og Samsø og får en snak om kunsten og livet.
Hvorfor hedder alle værkerne Redivivus? Redivivus er latin og betyder genliv, fornyet eller genfødsel. Det beskriver fuldstændig det, jeg arbejder med. Det er livets store kredsløb. Noget fødes, noget dør, og af det døde opstår nyt liv. Det er det, jeg prøver at vise i mine montrer; at efter død kommer liv igen. – Altså livets store kredsløb fortolket i små glasmontrer.
Hvordan laver du værkerne? Selve skulpturen er bygget op af forskellige naturmaterialer. Jeg går på jagt i mine gemmer for at finde lige præcis DEN stilk eller blomst, der har den rigtige størrelse, bøjning og form, og sætter tingene sammen til nye små vækster.
For det meste “gror” væksterne op af kranier eller æg – kontrasten mellem liv og død – eller måske forbindelsen mellem de to?
Da blomster falmer, arbejder jeg mest med de grå, lysebrune og hvide farver – så sætter jeg det op mod en sort skifer- eller en mørkegrå zinkplade som baggrund eller bund. Det fremhæver alle de små fine detaljer. Hvis der skal mere farve på, arbejder jeg med ir på kobber; det skaber de helt fantastiske blå og grønne farver, som passer til de lyse, brunlige farver.
Uden om det hele bygger jeg en glasmontre. Nogle gange er de simple og firkantede, andre gange skal der mere til for at understøtte formen på værket.
Når jeg har bygget formen op i pap, skærer jeg den ud i glas, og så bliver alle glasstykkerne loddet sammen. Når først glasset er monteret på skulpturen, kan jeg intet ændre, for alt er forseglet.
Hvor kommer ideen om Redivivus fra? Jeg har arbejdet som kunstner i 20 år og været igennem mange temaer. Men det er først for ca. 8 år siden, da jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne beskytte mine små, sarte værker med glasmontrer, at Redivivus rigtig tog form. Lige siden jeg var en lille pige, har jeg samlet planter og knogler. Jeg har også altid været fascineret af de små planter, der gror op de mest umulige steder, og det liv, der opstår på trods. Tænk, hvis jeg kunne vise andre det, jeg ser! Liv fascinerer mig.